Alt det, eleverne har oplevet i Ponyskolen, kan de få mere af i deres fritid. Ponyerne er rammen om den lokale travskole. Landets travskoler er væddeløbssportens fritidsaktivitet.
Travskolerne giver alle børn og unge mulighed for at komme tæt på ponyer og heste og lære, hvordan man passer dem, og hvis man har lyst og mod på det, hvordan man kører løb med dem.
Ønsket er at give børn og unge grundlaget for en respektfuld og etisk korrekt brug af ponyer og heste. I travskolen kommer du helt tæt på og er med hele vejen rundt om dyrene, både praktisk og teoretisk. Det er muligt at deltage med sin egen pony eller hest, men man kan også benytte sig af travskolens ponyer eller heste.
I travskolerne har vi hold i flere sværhedsgrader, så om man er helt ny med heste, kommer fra en rideskole, eller selv har pony eller hest, så skal der nok være et hold, der passer til én.
Vi har både børne- og ungdomshold, og hos os er det en selvfølge med undervisning i den bagvedliggende teori.
Ring eller skriv, hvis du vil vide, hvordan man starter i den lokale travskole, eller har andre spørgsmål.
Kontakt Nanni Køhler fra DH Ungdom på nk@danskhv.dk / tlf.: 88811240
FIND OS
DH Ungdom
Sletvej 2D
8310 Tranbjerg